IMG_7132x

Sleeving af en strømforsyning

Sidst opdateret den

I denne guide skal vi kigge på noget der gennem tiderne har været meget populært, nemlig at sleeve sin strømforsyning for at få et ensartet udseende gennem hele ens system. Vi vil i denne guide sleeve en Corsair AX1200 strømforsyning med sleeving fra shoppen af, og vise jer hvordan i kan gøre det samme.

IMG_7126x

Hvor lang tid tager det?

Et spørgsmål der ofte bliver stillet er “hvor lang tid tager det?”. Og skal man være helt ærlig her, så kan sleeving godt tage meget lang tid. Et eksempel er i denne guide hvor 24 pin og 8 pin til bundkortet alene tog cirka 4 timer. Så skal du sleeve en hel strømforsyning, så tag dig god tid, da det som oftest får det til at se skidt ud, er hvis man forhaster arbejdet. Man KAN ikke sleeve en strømforsyning på 2 timer uden at det kommer til at se meget skidt ud.

Materialerne

Til at sleeve skal du bruge følgende ting:

Sleevingen og krympeflexen skal naturligvis bruges til at montere på de enkelte ledninger. Lighteren skal bruges til at varme krympeflexen op, og få dette til at skrumpe ind. Kuglepen, lineal og papir skal du bruge til at lave en guide for hvor du skal skære krympeflexen, samt hvor det skal monteres på ledningen.

IMG_7128x

Det er vigtigt at vide hvilken slags sleeving du køber. Nogle af de billige mærker har kun én tråd og er derfor lette at se igennem. Mærket vi bruger har 3 tråde som det kan ses på billedet herover, hvilket gør at man ikke kan se gennem sleevingen, og kan derfor bruge det til forskelligt farvede kabler.

Forberedelserne

Før du går igang med at sleeve hele din strømforsyning er der nogle forberedelser du bør gøre dig. Vi anbefaler at du først og fremmest tager dig god tid til at læse denne guide igennem. Når det er gjort, så kan du ellers komme igang med at få din strømforsyning til at ligne et mesterværk.

Skær dit krympeflex ud i ens længder.

Vi anbefaler vi to længder du kan arbejde med af krympeflex som er 12 og 15 milimeter. 12 milimeter giver et flot resultat, men er meget svært at arbejde med, og for nybegyndere anbefaler vi derfor at starter med 15 mm. Tegn 15 mm op på et stykke papir, og begynd derefter at skære dit lange stykke krympeflex ud i små stykker. Det er langt det nemmeste at gøre dette fra start så du ikke skal skære to stykker af hver gang du skal til at sleeve en ny ledning.

Skær dit sleeving ud i passende længder.

Ligesom krympeflexen, så giver det langt det bedste resultat at skære sit sleeving til i de nødvendige længer før man går igang. Hvis man tager det hen af vejen, så vil der komme afvigelser på længderne hvilket vil være meget tydeligt på sleevingen.

IMG_7153x

Så tag et enkelt stik ud af hver slags ledning på din strømforsyning, og tag dig god tid til at måle et stykke sleeving op til denne. Det er ikke nok at holde sleevingen ved siden af ledningen, da den ofte vil kunne strækkes længere ved siden af ledningen, end den vil kunne når påført ledningen. Træk den i stedet til ved siden af ledningen, gør den en smule længere end den skal være, påfør den, og se om det passer. Hvis det ikke passer, så juster sleevings stykket til det gør.

Dette gentager du med samtlige ledninger du skal bruge sleeving til. Det er ikke nødvendigt at tage alle de forskellige stik på én gang, men bare man husker at tage f.eks. 24 pin i én omgang, 8 pin i én omgang og så videre, så er man godt kørende.

IMG_7485xIMG_7486x

Husk at hver gang du har skåret eller klippet dit sleeving over, så skal du brænde enderne sammen med en lighter. Dette gøres for at enderne ikke trævler op, og er en ting som mange ofte glemmer, hvilket gør processen meget sværere, og som oftest resultatet dårligere.

Køb af strømforsyning

Hvis du på forhånd ved at du skal sleeve den strømforsyning du køber, så kan det godt betale sig at tænke sig en gang over hvilken du køber. Det er indiskutabelt at en modulær strømforsyning er nemmere at sleeve end en ikke modulær. Dog skal man huske på, at køber man en modulær strømforsyning, så er man stort set tvunget til at sleeve hver ledning i dens fulde længde. Køber man derimod en strømforsyning hvor ledningerne går ind i strømforsyningen, så kan man spare tid og sleeving på kun at sleeve de sidste 15 til 20 centimeter af hver ledning, og samle resten i et stort bundt og føre et stort stykke sleeving ud over dette. Vælger man denne løsning anbefales det dog at bruge to stykker sleeving til det store stykke, for at undgå at man kan se igennem dette.

nzxt

Nogle strømforsyninger så som Corsair AX1200 tilbyder endda at tilkøbe et individuelt sleevet sæt fra fabrikanten af. Dog kan man også snyde lidt og undgå selv at skulle sleeve ved at købe sleevede forlængerkabler som man så sætter mellem kablet på sin strømforsyning, og så sine komponenter.

Sleeving af en Corsair AX1200

I denne guide har vi givet os i kast med at sleeve en Corsair AX1200 strømforsyning. Denne er både modulær, og ledningerne er lette at få ud af stikkene.

IMG_7122x

Først starter vi ud med at sleeve det store 24 pins stik, og det lille 8 pins stik til bundkortet. Det første naturlige trin er at klippe det gamle sleeving af.

IMG_7140x

Under det gamle sleeving finder man nogle gange en ferrit ring som er til for at mindske støjen på high-end strømforsyninger. Hvor høj effekten af denne er kan vi ikke sige, men undertegnede fandt ikke nogle problemer ved at tage den af. For at tage den af skal man ganske enkelt tage et stykke værktøj og så ødelægge ringen. Metallet er forholdsvist sprødt så det knækker nemt.

IMG_7141x

Derefter er det bare at komme igang med at klippe det gamle sleeving af. Pas på ikke at ramme ind i nogle af ledningerne.

IMG_7144x

Når så dette er gjort kan du begynde at fjerne én af ledningerne for at måle længden på dit sleeving op. Til dette skal du bruge sleeving toolet som der er linket til i starten af artiklen. Dette værktøj fører du ind som det kan ses på billedet, og så kan du trække ledningen ud. Pas på ikke at knække de små metalstænger som værktøjet bruger til at få ledningen ud med.

IMG_7148x

Denne ledninger ligger du så ved siden af stikket for at finde ud af hvor langt der er fra stikkets ende når ledningen sidder i. I vores tilfælde er der 18 mm. Dette er meget standard, men husk at måle efter på din egen strømforsyning.

IMG_7151x

De 18 mm tegnes på et stykke papir, og stikket skal ligges så det ligger mellem de to streger. Derefter tegner du en streg der hvor den sorte ledningsisolering stopper, og selve pin´en begynder.

IMG_7153x

Nu har du en nem tegning som du kan følge til resten af din strømforsyning, uden at skulle sidde og gætte længer på øjemål. Dette er kritisk hvis man vil have sin strømforsyning til at se godt ud med sleeving på, og en ting som mange glemmer i farten.

På billedet herover kan man også se at vi har påført et stykke sleeving på denne ledning så dette passer perfekt i begge ender. Husk at strække sleevingen på ledningen så den ikke hænger løst, men sidder helt tæt.

Når det sidder helt stramt omkring ledningen, og passer i begge ender, så tager vi det af stikket, og skærer 7 mere til i samme længde så vi har til hele 8 pins stikket.

IMG_7154x

Du tager derefter dit 15 mm krympeflex stykke og påfører så det ender der hvor du før tegnede en streg. Dette giver en god overflade for krympeflexen at holde sig fast til.

IMG_7157x

Dette vil give dig et resultat lignende dette. Nu er alt du skal gøre bare at huske hvilket stik i den anden ende du tog ledningen fra, og så sætte den i det samme igen. Dette er MEGET vigtigt da du ellers kan brænde dine komponenter af. Vi anbefaler derfor at man kun tager én ledning ud af gangen, sleever denne, sætter den i, og så fortsætter til næste.

IMG_7158x

Ved at følge denne metode for alle stik, så skulle dit resultat gerne komme til at se således ud. Begge stykker krympeflex stopper samme sted, og sleevingen under er også ens.

IMG_7132x

Når du har gjort dette i mange timer skulle du gerne ende ud med en flot sleevet strømforsyning som kan holde de næste mange builds du laver. Der findes et utal af farvekombinationer du kan sleeve med for at gøre din strømforsyning helt unik. Man kan eventuelt søge inspiration i vores galleri hvor der findes mange flotte eksempler.

Sleeving af en strømforsyning, 4.8 out of 5 based on 11 ratings

Kommentarer og forslag