cpu-watercooling-kit

Forslag til højtydende, og budget CPU vandkølingssystem

Sidst opdateret den

Når man handler ind til sit vandkølingssystem skal man først og fremmest tænke på to ting.

1: Hvad er dit budget?

2: Hvad er dine krav?

Hvor meget man vil give for et system er som regel altid en afgørende faktor for hvad man kan købe. Det blandet med hvad ens egentlige behov, og så har man opskriften på det vandkølingssystem man skal have. Er ens krav til systemet høje, så må man også forvente at prisen bliver høj. Har man et mere afslappet forhold til for eksempel støj fra blæsere m.m. så kan prisen reduceres.

I denne artikel vil vi beskrive to forskellige systemer:

Det højtydende system.

Dette system er hvad vi kan kalde for luksus-systemet hvor prisen er tilsidesat for ydelsen. Dette system ligger vægt på ydelse, stabilitet, støj og udseende.

Budget systemet.

Dette system er for nybegynderen som gerne vil prøve et lidt billigere system af, og se om vandkøling ligger i hans/hendes smag. Systemet bygger på nogle billigere komponenter, som stadig vil give en væsentligt ydelsesforskel i forhold til traditionel luftkøling.

Købsforslag til det højtydende system som skal køle din CPU.

Kølehovede

Kølehovedet er et af de vigtigste komponenter i systemet. Dog er mange kølehoveder i dag så tæt på hinanden med hensyn til ydelse, at man næsten kan vælge udelukkende ud fra hvilken man syntes udseendet er bedst på. Selv om ydelsen ligger tæt op af hinanden, så er bygningskvalitet og andre features stadig noget man bør bide mærke i. Derfor anbefaler vi et af følgende til det højtydende system:

XSPC Raystorm

EK supremacy

Pumpe

En pumpe er hjertet i ethvert vandkølingssystem, og uden denne så kommer man ikke langt. Der er stor forskel på priserne på pumper, og det er der med god grund. Billige pumper kan nemlig ikke levere et ligeså højt tryk eller flow-rate som dyre pumper kan, samt at de billige ofte har en kortere levetid. Derfor anbefaler vi at man altid tænker sig godt om når man foretager valget af pumpe, og husker at køber man en god en, så vil den ofte holde mange år, igennem mange opgraderinger.

Mange pumper i dag kan eftermonteres med nye toppe, som gør at de bliver lettere at montere fittings på, og yder en smule bedre. Herunder kan du se vores to anbefalinger til det højtydende system:

Laing D5 + EK top

Eller

Laing DDC – 1T (10W) + EK top

Går man efter ekstrem pålidelighed og ydelse, så kommer man ikke udenom at man skal have D5 pumpen.

Vil man gerne have pumpen monteret sammen med et reservoir, så er et 5.25” bay reservoir med plads til pumpen at anbefale. Vær opmærksom på at du så ikke behøver at købe en top til din D5 pumpe, da dette reservoir fungere som top og reservoir i én.

XSPC Dual 5.25″ Bay Reservoir V2 for Laing D5

Radiator

Til et system som kun skal køle en CPU, så vil en 120 mm radiator i mange tilfælde være rigeligt. Dog er dette et højtydende system, og med det vil vi gerne have en radiator hvor der er rigeligt plads til overclock, samt at køre med lavhastighedsblæsere. Til dette anbefaler vi en tyk radiator.

Valget ligger på to forskellige radiatorer, som måske ser ens ud, men har en ret vital forskel.

XSPC RX240  - Den stille.

Denne radiator har 8 Fins per inch, som betyder at for hver tomme, er der 8 finner. Hvad dette i praksis betyder, er at luft har nemt ved at komme igennem radiatoren, og man kan derfor med fordel bruge blæsere som kører med en lav hastighed. Denne radiator klarer sig bedst til systemer hvor man foretrækker at have det hele så lydløst som muligt.

HW-Labs Black Ice GTX 240 – Den larmende, men højtydende.

Denne radiator er faktisk meget voldsom et et CPU system, da den har 20 fins per inch. Så med denne radiator bør man altså køre med blæsere der kører med en forholdsvis høj hastighed, hvilket betyder at systemet vil larme mere end systemet med XSPC radiatoren. Til gengæld vil denne radiator kunne holde selv de voldsomste cpu´er kolde, og klarer sig bedst til folk der er ligeglade med om computeren larmer lidt.

Blæser

Hvilke blæsere man skal have kommer an på hvilken radiator man har valgt til sit system. Men som hovedregel bør man altid gå efter blæsere der har et højt statisk lufttryk, da dette gør at blæseren nemmere skubber luft igennem radiatoren. Vi har valgt to forskellige blæsere, hvor den ene bør bruges til systemet med en radiator der har lavt FPI, mens den anden bør bruges til systemet med radiatoren med højt FPI.

Noctua NF-P12-1300

Dette er den stille blæser som max kan køre ved 1300 omdrejninger, og levere et ganske godt luftryk – ideal til XSPC radiatoren.

Scythe Gentle Typhoon

Denne blæser har nærmest opnået legendarisk standarder indenfor vandkøling grundet det suveræne luftryk, og stille performance. Denne blæser larmer naturligvis mere end noctua´en da den kører ved 1850 omdrejninger som max. Denne blæser passer perfekt til radiatorer med høj FPI så som HW-Labs radiatoren.

Reservoir

Reservoirs kan som oftest deles op i to kategorier – Cylinderreservoirs og bay-reservoirs. Vi har anbefalet en i hver kategori som vi mener passende til high-end systemet.

Cylinderreservoir

EK Multioption RES X2 advanced

Dette reservoir har et hav af muligheder når det kommer til tilslutninger, og internt ekstraudstyr, og gør bleeding til en leg. Dog kan det kræve at du har godt med plads i kabinettet for at det kan være derinde.

Bay-reservoir

Phobya Bay reservoir

Phobya anses af mange for at være et budget mærke, men lige præcis med dette bay reservoir har de faktisk ramt sømmet meget godt på hovedet. Det er nemt at bleede og kompakt.

Slange

Hvilken slangestørrelse man helst arbejder med er op til præferencer. Undertegnede selv kan bedst lide at arbejde med 10/16 mm slanger, mens andre folk hælder til andre størrelser. Vi anbefaler dog ikke nybegyndere at købe slanger med 19mm ydre diameter, da de kan være meget svære at arbejde med, og i modsætning til hvad mange tror, så er der næsten ingen ydelse at hente ved at skifte til så store slanger.

Fittings

Her henviser vi til vores fittings guide.

Væske

Når man kigger på væske skal man tænke over nogle ting. Vil man have farvet væske, eller er klar godt nok? For med farvet væske kan der over tid komme problemer, så som at farven skiller, og sætter sig som snavs i vandblokkene. For derfor at få max ydelse ud af systemet anbefaler vi en klar færdigblandet væske.

EKoolant

 

Købsforslag til budget systemet som skal køle din CPU.

Kølehovede

I stedet for at tage et kølehovede til 500,- kan man med fordel til budget systemet købe et langt billigere kølehovede. Dette vil resultere i at man ikke opnår lige så gode temperaturer, men stadigt væsentligt bedre end luftkøling. Forskellen på et kølehovede som dette, og så et som valgt til high-end systemet kan forventes at ligge på omkring 5-10 grader.

Ek Supreme LTX

Pumpe

Da vandblokken vi har valgt har meget lav flow-modstand, så kan man tillade sig at vælge en knap så kraftig pumpe.  Dog skal man huske at man også skal have et reservoir til, så en kombination af et reservoir og en pumpe bør også overvejes. Som pumpe alene vil følgende pumpe sagtens kunne trække et cpu system.

EK DCP 2.2

Foretrækker man dog at have pumpe og reservoir samlet, så er følgende en glimrende mulighed:

XSPC X2O 750

Radiator

Alt efter hvilken cpu man ønsker at køle, kan man vælge en mindre eller større radiator. Et ofte misforstået koncept er at der SKAL en tyk 120 mm radiator med larmende blæsere til at køle enhver cpu. Dette er dog forkert, da hovedparten af alle cpu´er kan køles med en enkelt 120 mm radiator.

Vi har valgt at anbefale to forskellige 120 mm radiatorer. Den tynde (RS) bør bruges hvis man ikke har i tankerne at overclocke systemet, og den tykke (RX) bør vælges hvis man vil prøve at overclocke, eller have et mere lydløst system.

XSPC RS120

XSPC RX120

Blæser

Til begge radiatorer kan følgende blæser bruges.

Phobya Nano-G 12

Denne blæser kører med 1500 omdrejninger, og kan man nøjes med mindre (hvis dine temperature er fine ved 1500 omdrejninger) så kan man prøve at sætte den ned I omdrejninger med de medfølgende 5 og 7 volts adaptere.

Reservoir

Som nævnt tidligere så kan man vælge at købe et reservoir med indbygget pumpe. Gør man dog ikke dette, så er følgende reservoir et glimrende valg til budget systemet.

Phobya bay reservoir

Vil man have et mindre reservoir, så er følgende en gammel kriger som har været brugt i utallige systemer verden over.

Swiftech mcres micro

Slange

Hvilken slangestørrelse man helst arbejder med er op til præferencer. Undertegnede selv kan bedst lide at arbejde med 10/16 mm slanger, mens andre folk hælder til andre størrelser. Vi anbefaler dog ikke nybegyndere at købe slanger med 19mm ydre diameter, da de kan være meget svære at arbejde med, og i modsætning til hvad mange tror, så er der næsten ingen ydelse at hente ved at skifte til så store slanger.

Fittings

Her henviser vi til vores fittings guide.

Væske

Når man kigger på væske skal man tænke over nogle ting. Vil man have farvet væske, eller er klar godt nok? For med farvet væske kan der over tid komme problemer, så som at farven skiller, og sætter sig som snavs i vandblokkene. For derfor at få max ydelse ud af systemet anbefaler vi en klar færdigblandet væske.

EKoolant

 

Forslag til højtydende, og budget CPU vandkølingssystem, 4.0 out of 5 based on 4 ratings
Fik du den hjælp du havde brug for?
VN:F [1.9.20_1166]
4 stemmer afgivet
Sidst opdateret den

Kommentarer og forslag